tirsdag den 6. december 2016

Sidste udkald.



Så er Budapest blevet set, oplevet, hørt, beundret, ædt og nydt.
Morgenmaden blev vaskeægte KFC-junk, der blev kigget de sidste Budapest julerier og indhaleret den sidste frostklare ungarnske solskinsluft, før flytaxi-døren klappede i. 
Og nu star vi her.
Om få timer er vi igen på Aalborggensisk jord, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde jeg ikke kunne bruge en dag mere i ferieboblen, hold op hvor er det dog skønt, at rejse.
Jeg lover at fortælle det hele, når jeg er hjemme og russn har lagt sig.

Håber jeres tirsdag er skøn! 

mandag den 5. december 2016

En uholdbar åbenbaring - noget om hængepartier



Nogle gang får jeg en åbenbaring. Ikke noget imponerende på Jesus-måden, men med noget af det som min mor vil påstå, at jeg er blevet forsøgt lært cirka tusinde gange. Denne gang handler det, at få lidt styr på sine hængepartier. Altså noget af, som gør livet lidt besværligt, men som man lever med og negligere, da man ikke lige gider at sætte sig ind i, hvordan man får det løst.

Fx:

 Har jeg idag modtaget en ny pick-up til min pladespil. Det tog 4 minutter at bestille den, og under 10 at få den sat til. Det tog mig kun et år, at komme til konklusionen, at det nok var på tide. 

Levede jeg med cirka 2 velfungerende stikkontakter i min lejlighed, da jeg ikke lige fik sørget for nogen, som kunne fixe det for mig.

Har jeg engang måtte undvære min ovn i over et år, da jeg ikke lige fik ringet efter varmemesteren. Da jeg endelig fik det gjort, blev problemet løst på under 10 minutter. 

Håndtaget til toiletdøren i mit hjem var kun knækket i cirka 5 år, før jeg fik ringet efter en, som skruede et nyt i på cirka 5 
minutter. 

For hvor er det dejligt, når man får tingene gjort. De gange, hvor jeg rent faktisk får udrettet noget, som jeg bilder mig selv ind sagtens kan vente. For det kan de jo også - i teorien i hvert fald.
Jeg læste engang et indlæg, om noget ala dette, hos Nana - den slags gør mig rolig. At vide, at andre ægte voksne også kan være lidt med på den vogn.
Lige nu er det største hængeparti vist de sidste 4 flyttekasser, oprydning af fryser og noget med, at få min computer sat rigtigt op. Så tror jeg vil forstætte, mens jeg stadig har åbenbaringen i frisk erindring. Dens slags har det nemlig med, at falme - og så står jeg tilbage, hvor jeg startede. Jeg er uduelig på det punkt. 

 - K

søndag den 4. december 2016

2. advent - et julet repost

Så er det 2. søndag i advent - denne gang får I et gensyn med vores juleaften sidste år. Et indlæg som A udgave på en af de sidste dage i år 2015. 
I år har jeg fornøjelsen af, at arbejde i alle juledagene - så jeg nyder et lille glimt af, hvad julen sædvanligvis er for mig. Jeg er dog klar igen næste år, hvor det er min tur til, at holde fri. 

Her er den så; Vores Jul på minuttet

09.53: Morgenbord, kaffe og kalenderpakkefest, efterfulgt af Grinchen på skærmen. 

11.56: Besøg og gaveudveksling med gamle veninder fra barndomsbyen. 

12.23: Den årlige julegåtur. 

13.46: Smørrebrød før Kirke-tur, for de vantro, men stemningsglade aka. os - de andre springer let og elegant over. 

15.01: Julefår-vinkeri på hjemvejen, lige i tid til Disneys Juleshow. 

17.44 Ankomst til Mosters fine julebord, klar til alle 12. 

18.51: Første runde af lækkerier. 

22.10 er et utal af sange sunget og kaffen brygget; dernæst pakkemarathon, hygge og sladder til natten gik på hæld, og vi hjemvendte til madrasserne på de gamles gulv. 
Kl. 02.30 begyndte mundende at forstumme og vi døsede hen; trætte, mætte og forkælede ind til benet. 

Håber I nyder jeres søndag!

 - K

fredag den 2. december 2016

Synsudfordret sjuskedorthe


Og her var det så meningen, at der skulle være et billede af alle mine briller. De billige, grimme og altid hasteindkøbte briller. Men kan som altid kun finde et par, så der røg det billede. Det er nemlig mit problem. Enten er de væk eller så er de i stykker, men helt klar mest det første. Og jeg burde gå med briller, men jeg får aldrig rigtigt gjort. For jeg orker det ikke, og derudover er jeg for sjusket. 
Vores rare forældre har gentagende gange tilbudt, at købe mig rigtige briller, som både kan korrigere mine bygningsfejl og mit nærsyn, men jeg er simpelthen ikke voksen nok. Jeg føler mig på ingen måde i stand til, at varetage ansvar for noget så dyrt og skrøbeligt. Desuden får briller mig til, at føle mig handicappet, for jo oftere jeg går med dem, jo mere bliver jeg afhængig af dem. Mine øjne vænne sig lynhurtigt til hjælpen. Kloge hoveder vil nok påstå, at jeg er mere handicappet uden, men sådan er der jo så meget. 
Jeg er fx typen, som er glad for, at Meny huserer ved siden af biografen, så jeg løbe ind og købe billig briller, når jeg endnu engang er kommet afsted uden. Grimme konede briller, som jeg egentlig helst gik en stor buen uden. Hvis jeg altså ikke var så distræt. På den anden side er alle katte vel grå, der i biografsalens mørke. Og så har jeg jo et ekstra par til en regnvejrsdag - hvis jeg da altså kan finde dem. 

 - K

Endelig fredag.